Luksus funkis i Risskov

Den gamle funkisvilla fra 1934 skulle renoveres med en ydmyghed.

Den gamle funkisvilla fra 1934 skulle renoveres med en ydmyghed i forhold til at bevare husets oprindelige og smukke værelser.

​Huset har fået sammenlagt stuerne udført med nyt mønsterparket med indlagt gulvvarme. Alle stueetagens vægge er i forbindelse renoveringen blevet totalt afrenset for plastikmaling og gamle tapeter.

Istedet er væggene igen blevet finpudset og derefter malet med limfarve – en gammel teknik, hvor man blander lim med farvepulver. Denne slags vægge sikrer et godt og sundt indeklima, hvor væggene kan “ånde” og samtidig fanger og reflekterer lyset på en meget smuk måde.

​Køkkenet er udformet specielt til huset af en lokal snedker efter vores tegninger. De særligt tilpassede elementer sikrer nogle stramme og rette linier i et meget irregulært rum.

​Huset er med 3 toiletter, 2 med bad, hver især indrettet meget forskelligt, tilpasset de forskellige behov på den enkelte etager.

​Husets facader er istandsat med hydraulisk kalkpuds, hvilket sikrer en smuk patina og samtidig tillader at huset kan “ånde”.

​Omkring huset er etableret terrasser i tegl, beton og træ. I hjørnet af terrassen ligger et spejlbassin, der hele året rundt afsætter et legende lys på loftet inde i stuen.