Fra 1 til 2 boliger på naturskøn grund
Bygherre stod med en dejlig grund med skøn udsigt til natur og vand, men med et knopfremskudt hus fra 1980’erne, der i den grad trængte til en opdatering.
Målet med projektet var fra bygherres side at få opdateret deres egen bolig samtidig med, på en fornuftig måde, at få skabt en bolig mere til en anden familie på samme matrikel.
Resultatet er blevet et et dobbelthus med to vidt forskellige boliger med varierede rumforløb, -højder og oplevelser. Udvendigt fremstår dobbelthuset som to forskudte bygningsvolumener, der på en naturlig måde skaber opdeling mellem de to terrasser og haver. Der har været fokus på at der overalt – både ind- og udvendigt – skulle være gode kig til sø og skov.
I forhold til det eksisterende hus er der i dag skabt to topmoderne boliger, der lever op til alle gældende krav og som resultat deraf meget lave varmeudgifter.