Badeværelse

Tegnestuen har haft fornøjelsen at være med til at ombygge mange badeværelser. Her et enkelt eksempel på et badeværelse som ved sammenlægning af et tilstødende kammer i huset blev til husets bedste rum for beboerne.

Badeværelset er indrettet med få materialer med samstemmende farver. Gulvet er Italiensk travertinplader af 1 x 1m . Vægge filtsede murede flader.

Toiletmøblet er tegnet til stedet. Udført i spejlskåret asketræ, med hvidlakered skuffefronter. Møblet er bygget af inventarsnedker. I badeværelset er opbygget et podie med et stort badekar som, for at få det til at syne mindre, er "skjult" bag en lodret spejflade opsat mellem underkant kar og overkant gulv, hvorved karret kommer til at "svæve".

Bordpladen er udført i som en specialplade i beton. Pladen udført i en blanding af hvid cement og marmorpuds.Betonen har en smuk overflade og den særlige blanding, blev skabt til opgaven for at undgå synlige kalkaftegninger på bordpladen. Pladen vedligeholdes med sæbespåner og har vist sig efterfølgende at holde farven, og samtidigt patinere smukt.

​Insitu Arkitekter ApS / Skolegade 5, 2. sal / 8000 Århus C ​​​/ CVR: 30 35 01 62 / Mobil: 40 32 53 46​

   Følg os på Facebook